Om
Ejet og drevet af Maria Eilsø
Maria Eilsø
Jeg har flere uddannelser i bagagen. Marketing economist, ideation designer og så er jeg certificeret SAFe ScrumMaster og SAFe Agilist. De seneste år har jeg arbejdet freelance indenfor digital markedsføring, både med at udvikle og producere indhold, men nu stort set kun som rådgiver inden for kommunikation og digital markedsføring.

Om mig
Freelance indholdsskaber
Jeg er uddannet Ideation Designer og Marketing Economist og arbejder nu som freelance konsulent. Her skaber jeg visuelt og skrevet indhold til virksomheders digitale platforme og rådgiver om strategier og markedsføring.
Af helt konkrete opgaver skriver jeg f.eks. artikler til nyhedsbreve og blogs, laver og opsætter indhold til sociale medier, opsætter nyhedsbreve og laver grafik til web.
Jeg har i flere år designet og opsat hjemmesider i WordPress, så redigering og optimering af hjemmesider hjælper jeg også med.
Jeg bor med mine 3 børn og min kæreste i Hørsholm nord for København.
Før jeg blev selvstændig, arbejdede jeg i mange år med HR, employer branding og intern kommunikation hos Nokia. Derudover har jeg været med i spændende opstartsvirksomheder som ‘Børn i Byen’ og ‘Events i Aarhus’, og jeg har været med til at lave loyalitetsstrategi og facebook kampagne for børnetøjmærket ‘Ticket to Heaven’. Jeg har været med til at opstarte marketingafdelingen i et advokatfirma, og så har jeg startet og drevet min egen online shopportal ZUIZUI.

Bidt af internettet
Og facineret af teknologi og at få ting til at lykkedes.
Jeg startede min første blog i 2006 og har været bidt af kommunikation på nettet lige siden. Jeg husker tydeligt min første weblog (som det hed dengang), og hvor mange timer jeg brugte på at designe den og skrive mine første indlæg.
Overraskelsen, og ikke mindst begejstringen, da det gik op for mig, at det faktisk var rigtig levende mennesker, der læste med, var gigantisk. Og de muligheder internettet tilbød var uoverskuelige og fortryllende.
Den udvikling, der har været – og stadig er, gør at jeg aldrig bliver træt af at arbejde med internettet, og konstant facineres af dets potentiale.
Tusind tak…
